Om os


Simone Hoppe

Simone Hoppe har redet altid og på alle de heste, hun kunne komme til, hvilket betyder hun har stor erfaring med forskellige typer heste. Hun har helt fra barn elsket at lære og udvikle sig og har altid haft store mål og arbejdet målerettet og dedikeret for at nå dem. Simone har som junior og Youngrider mange resultater og fortsatte herefter som rytter hos Hasse Hoffmann. Herefter har Simone arbejdet et år hos Helgstrand Dressage og derefter startet sit eget firma. Det har hun haft i 10år og i dag har hun en stor kundekreds både indenfor dressur og islandske heste.

Simone rider dressur på internationalt plan og træner til dagligt hos Bjarne Nielsen. Der er ingen tvivl om, at Simone har en kæmpe passion for at udvikle og uddanne heste indenfor et system, hvor hestene trives. Simone har som barn danset ballet og når man spørger hende, hvad hun elsker ved heste, så er det, når hun bliver et med dem og føler, de danser under hende. Lethed og æstetik er Simones mål for ridning. Samarbejde mellem hest og rytter er meget vigtigt for Simone. Hvis ikke hestene er glade for har lyst til at arbejde, er det ingen fornøjelse for hende at arbejde med dem. 

Simones har plads til 10 kvalitetsheste i træning, som har det som blommen i et æg. Dette er ikke en salgsstald, hvor hesten bliver kastet ind og ud af boksene og de får lov at være individuelle individer.
Hun har en stor kundekreds og sælger heste til hele verden.
Derudover underviser Simone meget og synes det er en vigtig del af hendes job at give gode budskaber om korrekt grundridning og opbygning af hestene videre.
der tilbydes undervisning både på dressurhest og islænder. 

Søren Andersen

Søren blev uddannet berider i 2016 og har siden været berider i Silkeborg Rideklub og driver nu sin egen forretning med salg af heste, træning, tilridning og undervisning.

Søren er meget alsidig og har mange resultater på landsplan i både dressur og spring på mange forskellige heste. Han har allerede en stor rutine og giver gerne ud af sin viden ved at undervise, hvilket han gør meget i både spring og dressur.